Følg migogvejen på Facebook  

(læs videre under annoncen)

 BPs Ejendomsservice mindre

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Fredag 8. september går det løs til en dag med politiske debatter, udstilling og underholdning.

Det var Sønderjysk Landboforening, som tog initiativet til det første folkemøde i maj 2022.

I sidste måned blev det en realitet, at SLF fusionerer med naboforeningerne Kolding Herreds Landbrugsforening og LandboSyd med det midlertidige navn, Landbrug og Fødevarer Syddanmark.

Nu er det den nye forening, som står bag årets folkemøde, hvor der med et større set up er forventninger om et større besøgstal.

- Vi er i processen med at få den nye organisation på plads efter fusionen, men forberedelserne til folkemødet har været i gang i mange måneder. Vi glæder os til en ny spændende dag med mange politikere og også organisationsfolk på besøg, og hvor der samtidig bliver arrangeret en udstilling. Det bliver en udstilling med fokus på landbrugserhvervet, men hvor der også bliver meget at se på og opleve for forbrugerne. Det er netop sammenhængskraften mellem land og by, som vi lægger op til med temaet i år, fortæller Henrik Jessen, formand for den nye forenings bestyrelse i en pressemeddelelse.

Der arbejdes fortsat på at få det endelige program strikket sammen, men det ligger allerede fast, at der er deltagelse af eksempelvis Stephanie Lose (V), der er fungerende økonomiminister, Ole Wehlast, formand for fagforbundet NNF, Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, Frank Schmidt-Hansen (C), borgmester i Vejen Kommune, og folketingsmedlemmerne Hans Chr. Schmidt (V), Anni Matthiesen (V) og Henrik Frandsen (M).

Også formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, og Arlas bestyrelsesformand, Jan Toft Nørgaard, er med på programmet, men det bliver ikke politik og udstilling alt sammen. Dagen sluttes af med underholdning på friluftsscenen med Torben Chris og Carsten Green.

(Foto: PR-foto)