Følg migogvejen på Facebook  

Det er sjovere at have gæster i et telt en varm sommerdag end en kold efterårs- eller vinterdag.

Derfor har Jels-firmaet, Murergrej.dk, valgt at flytte den runde fødselsdag frem til på fredag 2. juni.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen BC - 2020

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Virksomheden fylder i den kolde og måske regnfulde tid 10 år, men den runde fødselsdag fejres allerede på fredag.

Her inviteres der indenfor til åbent hus og håndværkermesse på grunden på Sønderfenne 10 i Jels.

Ud over Murergrej.dk er der 12 udstillere på plads.

- Vi håber, at mange både private og håndværkere kigger forbi, og vejrudsigten tegner jo på godt vejr, lyder det fra indehaver Jesper Bruun.

Firmaet har kunder både i den fysiske butik og via webbutikken, og der er mange af dem.

Der er kunder rundt i hele landet, og der er også eksport til både Norge og Sverige og syd på.

På lageret i Jels er der omkring 3000 varenumre, og det er en butik, der henvender sig til både håndværkere og private.

Blandt varerne er egenproduktion fra DaneTool ApS.

En halv snes personer er på lønningslisten hos Murergrej.dk

(Fotos: migogvejen©)

 

murergrej 23 01

Jesper Bruun kan i år fejre 10 års fødselsdag med Murergrej.dk