Følg migogvejen på Facebook  

Tönnies-koncernen har fyret administrerende direktør hos Tican Fresh Meat, der også ejer slagteriet i Brørup.

- Dermed fik Sebastian Laursen under et år som topchef for det tysk-ejede slagteri, eftersom han tiltrådte 1. april sidste år, skriver Landbrugsavisen og henviser til en pressemeddelelse fra Tican.

- Med de udfordringer, som branchen står over for i dag, med et faldende antal grise og ændrede markedsforhold, har vi ændret strategisk fokus med en deraf følgende reorganisering af Tican Fresh Meat A/S. Det betyder, at vi desværre har set os nødsaget til at opsige samarbejdet med administrerende direktør Sebastian Laursen, som er fratrådt stillingen, skriver Tican i pressemeddelelsen.

Indtil videre konstitueres nuværende formand, Steen Sønnichsen, som administrerende direktør i Tican Fresh Meat A/S.

Tilmeldingerne af grise til slagtning på slagteriet i Brørup er fortsat lave, og i nyhedsbrevet skriver firmaet, at der ikke slagtes i Brørup torsdag og fredag i denne uge.

(Arkivfoto: migogvejen©)

Udvikling Vejen - generalforsamling 2023

(tryk på annoncen og se mere)