Feltet af kandidater til UdviklingVejens erhvervspris 2023 er snævret ind.
Af de 28 indstillede er tre firmaer nu nomineret.
(tryk på annoncen og se mere)
Det er K. Hansen Transport A/S, Vejen, Schrøder el & teknik A/S, Holsted, og Babcock & Wilcox A/S, Holsted, der er de nominerede virksomheder til UdviklingVejens Erhvervspris 2023.
- Herfra er det UdviklingVejens repræsentantskab, som vil vælge, hvem af de tre nominerede virksomheder, der løber med Erhvervsprisen 2023. Modtageren af Erhvervsprisen kåres ved UdviklingVejens Årsmøde 22. marts på Assersbølgård, skriver UdviklingVejen i sit nyhedsbrev.
- Når vinderen af Erhvervsprisen skal udpeges, bliver der lagt vægt på, at virksomheden er økonomisk solid og har opnået ekstraordinære resultater enten økonomiske, vidensmæssige, markedsmæssige eller produktmæssige, fortæller direktør for UdviklingVejen, Ulrik Kragh, der nu er i gang med at uddybe nomineringen overfor UdviklingVejens repræsentantskab.
Virksomheden skal også bidrage til fællesskabet i UdviklingVejens medlemskreds.
(Arkivfoto: LLN Press©)