Følg migogvejen på Facebook  

Så kommer der igen liv i butikken på Engvej, der tidligere husede Vejen Dyrehandel.

- Vi åbner derude 1. februar, fortæller Lars Broe, direktør i AgroLand, til migogvejen.

 

(læs videre under annoncen)

KK Partner

(tryk på annoncen for at se mere)

 

 

AgroLand er Vestjyllands Andels kæde af specialbutikker, og butikken slår 1. februar 2023 dørene op til endnu en fysisk butik.

Butikken bliver AgroLand nummer syv.

Den nye butik kommer til at ligge i Vejen og bliver AgroLands syvende af slagsen.

- Målet er at nå 10 fysiske butikker inden for et par år, og beslutningen om at åbne en ny butik i Vejen er dermed et godt næste skridt på vejen mod at indfri den målsætning, skriver AgroLand i en pressemeddelelse.

Renoveringen af butikkens facade er i gang, så butikken kan stå klar til åbningen 1. februar 2023.

- Tidligere har kunderne i Vejen skullet køre til vores butik i Vamdrup, men nu får Vejen sin egen AgroLand. Byens størrelse samt store opland har spillet en vigtig rolle i valget om at åbne en butik netop her. Vejen har simpelthen manglet en AgroLand, og så er det jo en fordel at kunne overtage butikslokaler, hvor der allerede bliver solgt lignende varer i forvejen, konstaterer Lars Broe, direktør i AgroLand.

Især hunde- og kattesegmentet har traditionelt set været stort i Vejen-området, men i den nye AgroLand vil man som kunde opleve et varesortiment, der rammer endnu bredere.

- Den nye butik er ca. 850 kvadratmeter og bliver vores næststørste butik. Det betyder, at vi kan have en stor del af AgroLands sortiment i Vejen. Vi kommer fortsat til at føre en stor del af sortimentet fra den nuværende butik på adressen, men på grund af butikkens størrelse får vi mulighed for at have endnu flere af vores egne varer på hylderne, lyder det fra Lars Broe.

AgroLand har i forvejen butikker i Vamdrup, Næsbjerg, Brande, Grønhøj, Snejbjerg og Tvis.

Den ekstra hånd - top

(tryk på annoncen og se mere)