Frøs Sparekasse er blandt køberne af tre Vestjysk Bank-filialer i Sønderjylland.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vestjysk Bank har indgået aftale med Sparekassen Bredebro og Frøs Sparekasse om at overtage tre Vestjysk Bank-filialer i Sønderjylland. Aftalen giver Vestjysk Bank mulighed for at fokusere forretningen på bankens primære markedsområde. Samtidig styrker de sønderjyske sparekasser deres markedsposition ved at byde flere kunder og dygtige medarbejdere velkomne, skriver banken i en pressemeddelelse.
Frøs Sparekasse overtager afdelingen i Rødekro, mens Sparekassen Bredebro udvider med filialerne i Tinglev og Løgumkloster.
- Salget betyder, at ca. 8600 kunder får nyt pengeinstitut, og 20 medarbejdere skifter fra Vestjysk Bank til de to sparekasser. Handlen er betinget af godkendelser i de to sparekassers repræsentantskaber samt Finanstilsynet. Aftalen forventes dog at træde i kraft 3. oktober, hvorefter kunderne formelt set overgår til henholdsvis Sparekassen Bredebro og Frøs Sparekasse, lyder det videre fra banken.
Parterne har aftalt ikke at offentliggøre transaktionens omfang.
(Arkivfoto: LLN Press©)