Følg migogvejen på Facebook  

Hvis borgerne er interesseret i at leje kommunal jord til enten markdrift, afgræsning eller høslæt, er det nu de skal slå til.

Vejen Kommune udbyder over 40 jordlejekontrakter hen over sommeren.

 

(læs videre under annoncen)

Midtgaard & Thomsen

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Samlet set udbyder Vejen Kommunen 300 hektar jord fordelt over hele kommunen.

Særligt i områderne omkring Brørup, Holsted, Jels, Rødding og Vejen er der mange kontrakter i udbud.

Vejen Kommunes arealer ligger på nuværende tidspunkt til salg som erhvervsgrunde eller for at fremtidssikre byudvikling i og omkring de enkelte byer på længere sigt.

- Vi lejer størstedelen af vores jord ud. Det er vigtigt for os, at vores marker og arealer ikke blot står hen i græs og venter på en potentiel køber, men at jordstykkerne fortsat driftes og er til gavn for landmændene i mellemtiden, siger Vagn Sørensen (V), formand for Udvalget teknik og miljø.

Jordlejekontrakterne er i udbud hver fjerde år, og den kommende lejeperiode gælder fra 1. januar 2023 til 31. december 2026.

Udbuddet slutter torsdag 4. august.

(Genrefoto: migogvejen©)