Følg migogvejen på Facebook  

Siden firmaet blev etableret for 100 år siden, er millioner og atter millioner af mursten blevet stablet af medarbejderne hos Bække Murerfirma ApS, og fremtiden er altid inde i billedet.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen IC - træning 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Det er utroligt vigtigt at uddanne nye murersvende, og derfor har vi altid haft lærlinge. I øjeblikket har vi to piger i lære, hvoraf den ene er en EUX-elev, fortæller indehaver Peter Lykkeskov.

Han glæder sig over, at det er muligt at skaffe lærlinge, og for ham er det vigtigt, at de altid får berøring med de vidt forskellige arbejdsopgaver, der er i murerfaget, og det er der rig mulighed for i Bække Murerfirma.

- Vi laver både små og store opgaver og har også nogle specialopgaver undervejs, noterer Peter Lykkeskov.

Han og medarbejderne har bl.a. haft flere opgaver i kirker og senest været med til etableringen af gulvet ved det store renoveringsarbejde i Vejen Kirke. Han har også været i gang i kirkerne i Jordrup, Bække og Veerst.

- Vi har selvfølgelig flest opgaver lokalt, men vi har lige lagt 200.000 mursten i forbindelse med et skolebyggeri i Rødekro og har i øjeblikket ombygninger og tilbygninger i Veerst, Vejen og Ribe, fortæller den 58-årige Peter Lykkeskov.

Firmaet beskæftiger syv medarbejdere, og de har rigeligt at se til.

Det var Peter Lykkeskovs morfar, Ernst Søndermark, der etablerede murerforretningen for 100 år siden, og han stod bag byggeriet af nogle af de markante bygninger i Bække bl.a. Lindecentret og Dagli’Brugsen.

Siden var det Peter Lykkeskovs morbror, Aksel Søndermark, der tog over, og i næsten 40 år arbejdede han tæt sammen med først et Gesten-firma og senere et Bække firma om byggeri af huse i Ibsø-Huse. Bække Murerfirma ApS, bygger stadig huse og udfører små og store opgaver.

Jubilæet markeres med åbent hus på firmaets adresse på Vorbassevej 4 i Bække fredag 20. maj.

 

Fakta om Bække Murerfirma ApS:

1922: Etableret af Ernst Søndermark

1951: Overtaget af Aksel Søndermark

1988: Jakob Kruse bliver medejer

1990: Jakob Kruse og Peter Lykkeskov overtager firmaet

2009: Peter Lykkeskov bliver eneejer

 

 

 

peter lykkeskov 22 02Sådan lød den officielle start for murerfirmaet i Bække - en annonce indrykket i avisen.