Følg migogvejen på Facebook  

Scenen er sat til det første folkemøde i landbruget.

 

(læs videre under annoncen)

Danny's Multiservice

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det bliver landbrugserhvervets første folkemøde, som Sønderjysk Landboforening blænder op for i området ved friluftsscenen og planetariet i Jels i næste måned.

- Fundamentet for programmet er lagt, og det bliver rigtig mange emner, som gæsterne kan se og høre nærmere om, når det går løs torsdag 12. maj, skriver SLF i en pressemeddelelse.

Blandt de medvirkende ved folkemødet er Anni Matthiesen (V), medlem af Folketinget, Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet, Niels Skovgaard, formand for Landboungdom i Danmark, Flemming Nør-Pedersen, konstitueret direktør i Landbrug & Fødevarer, Erling Christensen, Landbrugets Biomasseleverandører, Frank Schmidt-Hansen, borgmester i Vejen Kommune, Mads Skau, borgmester i Haderslev Kommune samt Jørgen Popp Petersen, borgmester i Tønder Kommune.

- Fra SLF forventes det, at der kommer yderligere navne på programmet, inden det går løs. Særligt fra den politiske front er der i øjeblikket længere svartider på invitationer end normalt – ikke mindst forårsaget af den igangværende russiske invasion i Ukraine, lyder det i pressemeddelelsen fra SLF.

Pladsen og udstillingen åbner klokken 14. Udstillerne vil i særlig grad fokusere på fremtidens landbrug og den grønne omstilling.

Senere på eftermiddagen bliver der to debatcaféer, hvor det ud over landbrugspolitiske emner også kommer til at handle om landdistriktsudvikling.

Herefter står programmet på speeddating med blandt andet bestyrelsesmedlemmerne i SLF, som alle står klar til dialog. Det bliver med forskellige overskrifter lige fra økologi, den grønne omstilling, vandplaner, kvinder i landbruget samt biogas.

Derefter foregår det officielle program på friluftsscenen, hvor chefredaktør Mads Sandemann er moderator og vil gennemføre interviews med blandt andet repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, SLFs formand Christian Lund og Vejen Kommunes borgmester Frank Schmidt-Hansen (C).

En delegation fra SLF med blandt andet bestyrelsesmedlemmerne har besøgt friluftsscen ned til Jels Nedersø.

(Foto: PR-foto)