Der står stadig ringbind på reolen, men mængden af papir er ikke nær så stor, som da Lene Nielsen for 25 år siden gik egne veje.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Meget mere kører elektronisk i dag, og det betyder, at jeg sidder meget mere herhjemme end ude hos kunderne, fortæller Lene Nielsen til migogvejen.
»Herhjemme« er kontoret i forbindelse med bopælen i Kragelund, hvorfra hun driver »Krag's Bogføring«, og det har hun nu gjort i 25 år.
- Jeg startede deltids 14. februar for 25 år siden, men de seneste 21 år har det været fuldtids og også mere end 37 timer ugentligt, lyder det videre.
- Jeg har rigeligt at lave og har mange faste kunder også lokalt, fortæller jubilaren.
Det var lidt et tilfælde, der førte til, at hun startede selvstændig, men hun har ikke fortrudt - tværtimod.
- Jeg får aldrig et fast job igen, noterer Lene Nielsen.
Som firmanavnet antyder, handler det om bogføring og klargøring til revisor, men det har udviklet sig til også at have med personalet at gøre.
Selv sidder hun alene og har ingen planer om at skulle ansætte medarbejdere i »Krag's Bogføring«.
Efter coronaen er på tilbagetog er tiden nu inde for Lene Nielsen til at markere 25 års jubilæet. Det gør hun ved en reception på Bække Kro fredag eftermiddag.
(Foto: migogvejen©)