Efter kun et par ugers lukning kommer der nu igen liv i cafeteriet på Lunderskovvej i Kragelund.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det er Anja og Henrik Pedersen, der efter ni dage med forberedelser og rengøring er klar til at åbne dørene til Madbixen-Kragelund, der tidligere blev drevet som Kragelund Rast.
- Det er gået rigtigt hurtigt, men vi er spændt på nu at kunne åbne, lyder det fra parret, der kun bor få hundrede meter fra Madbixen.
Søndag langes det første mad over disken, og det gælder burgere og grillmad.
- På sigt vil vi ogsså lave dagens ret og smørrebrød, fortæller parret til migogvejen.
Det ventes at blive en realitet omkring påske, og meldingen er klar:
- Folk skal have god gammeldags mad, de kan blive mætte af, og råvarerne skal være i orden, bliver der slået fast i en pause rengøringen.
Derefter skal der mad ind, så kunderne kan betjenes. Det kan være til at spise på stedet, men for de fleste vil det handle om, at kunderne tager maden med hjem.
Anja og Henrik Pedersen er nye i faget, men de glæder sig til at komme i gang.
- Det ligger et rigtig godt sted, hvor mange kører forbi, bl.a. lastbiler, så vi tror på, at vi kan få gang i Madbixen, lyder det videre.
Der var være åben tirsdag til fredag i tidsrummet 8.00-19.45, mens der i weekenden er mad fra 11-19.45.
(Fotos: migogvejen©)