Følg migogvejen på Facebook  

Danny Bendorff ser med stor spænding frem på det nye år.

 

(læs videre under annoncen)

Nørregaard biler - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Efter mere end fem år som fastansat kranfører har han valgt nu at gå egne veje.

Den formelle start som fuldtidsselvstændig lød ved indgangen til julemåneden, og meldingen er klar:

- Jeg synes, jeg er kommet godt i gang, siger Danny Bendorff til migogvejen.

Erfaringen med at håndtere både mindre og helt store kraner er kendt i branchen, og det stopper han ikke med.

- Jeg er klar til at rykke ud og hjælpe, når der er nogle virksomheder, der akut står og savner en kranfører, lyder det videre.

Det vil dog være på freelance-basis, for der skal også være tid til de andre kunder, og det spænder bredt i Danny's Multiservice i Skodborg.

- Jeg arbejder meget med hydraulikslanger. Det gælder både akutte reparationer og service, forklarer Danny Bendorff.

Netop en akut sprængning kan sætte arbejdet i stå, og derfor tilbyder han også 24 timers service, så maskinen/bilen hurtigt kan køre igen.

Han hjælper også med læsselifte, der trænger til en kærlig hånd, og det samme gælder trailere og både.

- Allerede nu kan jeg konstatere, at jeg kommer vidt omkring i landet, og det er jo dejligt, noterer Danny Bendorff.

Nogle af opgaverne kan også løses i værkstedet ved bopælen på Industriparken i Skodborg.

Her står der også en større båd, og den kan andre også få glæde af:

- Jeg er klar, hvis nogle grupper ønsker at komme ud på en fisketur eller måske bare en hyggetur på vandet, fortæller Danny Bendorff.

(Foto: PR-foto)