Så er der igen kommet liv i den tidligere tøjbutik på Søndergade 2-4 i Brørup.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det er dog i en helt anden branche - computerverdenen.
Det er Mickey Rasmussen, der efter seks år som it-administrator på en lokal virksomhed går egne veje.
- Der skulle ske noget, og det er noget, jeg har tænkt på længe og glæder mig til for alvor at komme i gang, siger Mickey Rasmussen til migogvejen.
Fra starten er han alene i butikken, men på sigt håber han, at der bliver behov for at få flere ind.
Målet med computerbutikken er hjælp til privatkunder og mindre virksomheder, og de første computere har allerede været inde og blive repareret.
Han er også klar til at rykke ud og hjælpe på virksomheder, der har akutte problemer.
I butikken vil der blive lejlighed til at købe computere, men der vil ikke blive et stort lager. Der vil være udstillingsmodeller, som så kan bestilles hjem til kunden.
- I de fleste tilfælde vil jeg kunne skaffe det fra den ene dag til den anden, noterer Mickey Rasmussen, der har lejet sig ind i lokalerne, hvor der er go' plads.
- Jeg overvejer, om der skal laves noget lanparty og måske kurser, for jeg har tidligere undervist i it, fortæller initiativtageren til it-firmaet, Supporty.
De fleste har svært ved at følge med udviklingen i computerverdenen, og som han siger:
- Bilen skal starte, når du drejer nøglen om morgenen. Sådan har mange det også med deres computer. Hvis bilen ikke vil starte, tager man fat i en mekaniker – hvis det er computer, er vi klar til at hjælpe.
(Foto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)