Pakkerne vælter i disse dage ind i de forskellige pakkeshops, og du risikerer at skulle køre langt efter dine pakker.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi får 250-300 pakker ind dagligt lige nu, og hvis kunderne ikke kommer og henter deres pakker ret hurtigt, risikerer vi at skulle sige stop til flere pakker, så folk skal køre til måske Brørup eller Vejen for at hente dem, fortæller souschef Anders Skøtt Gjerlevsen, Dagli'Brugsen i Askov.
Han er igen i dag ved at finde plads til pakkerne, men der kan komme så mange, at der bliver fyldt op, og så forsøger leverandøren at finde andre steder at aflevere dem.
- Vi kan derfor kun opfordre til, at folk henter deres pakker hurtigst muligt, noterer Anders Skøtt Gjerlevsen overfor migogvejen.
Butikken modtager pakker fra PostNord, GLS og DAO, og der kommer rigtig mange af dem. Der har været gang i dankortene i forbindelse med Black Friday.
- Jeg har også en fornemmelse af, at folk har været tidligere ude med deres bestillinger i år af frygt for leveringsproblemer, fortsætter souschefen.
Han håber, folk vil komme og hente deres pakker hurtigst muligt, så der er plads til alle. Går der for lang tid, sendes pakkerne automatisk retur efter en vist antal dage afhængig af pakkeleverandøren.
- Det er ikke noget, vi køre gøre noget ved, så det er vigtigt at få dem hentet senest på det tidspunkt, men meget gerne før, understreger Anders Skøtt Gjerlevsen.
I brugsen i Askov ligger der små pakkesedler, som han håber folk vil udfylde og have legimitationen klar, når de skal hente en eller flere pakker.
(Fotos: migogvejen©)