Vejen blev i 1951 landskendt for afviklingen af Sydjysk Udstilling.
En udstilling, der blev nævnt ved åbningen af dagens store messe i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
I 1951 var det ifølge formanden for Halinspektørforeningen, Henrik Høy-Caspersen, kongen i form af Frederik d. IX, der åbnede udstillingen.
- Denne gang har vi ikke fået majestæten til at komme. I stedet er det byrådsmedlem Jørgen Thøgersen (A), der tidligere har været halinspektør og dermed en af vores egne, der åbner messen, lød det fra formanden.
Jørgen Thøgersen sidder også som kommunens repræsentant i bestyrelsen i Vejen Idrætscenter.
- Sydjysk Udstilling var jo med til at give os Vejen Hallen i 1953, og den står der jo stadig. Det glæder mig at kunne åbne messen i dag og håber, I får tid til at kigge jer om i centret. Et center, der giver os alle et utal af oplevelser, noterede Jørgen Thøgersen.
Halinspektørforeningens store messe, der er den største af sin art her i landet og måske i hele Norden, har tidligere ligget i Vingsted Centret.
- Vi har været i Vingsted i 38 år, men vi syntes, der skulle ske noget nyt. Vi så på flere muligheder og lavede så et partnerskab med Vejen Idrætscenter, og jeg tænker, vi er landet det rigtige sted og vender tilbage næste år, sagde Henrik Høy-Caspersen efter åbningen til migogvejen.
Han var ikke bange for at betegne centret som et af fyrtårnene indenfor idrætsanlæggene og glædede sig over, at der trods messen var fuld gang i centret med mange aktive udøvere.
Flere af hallerne var dog fyldt med stande med tilbud til bl.a. hallerne og kunne derfor ikke bruges til idræt i dag.
(Fotos: migogvejen©)
migogvejen har tidligere skrevet om messen:
https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/5852-landets-storste-messe
Se fotos fra kongebesøget i 1951:
http://www.vejenby.dk/5000/5000_005/5000_005_001/5000_005_001_003/5000_005_001_003_001.htm
Jørgen Thøgersen
Henrik Høy-Caspersen