Tagdækker Trainee-projektet med udgangspunkt i Vejen er nomineret til DI-prisen 2021.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Dansk Industri uddeler 28. september prisen til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for at skabe lige muligheder på arbejdspladsen.
Phønix Tag Materialer nomineres for deres Tagdækker Trainee-forløb, hvor udsatte unge på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at uddanne sig til tagdækker.
Tagdækkerbranchen mangler arbejdskraft, og det fik Phønix Tag Materialer til at tage affære.
Virksomheden iværksatte i 2019 programmet Tagdækker Trainee – et opkvalificeringsforløb for ledige uden for arbejdsmarkedet, som har fået opbakning fra både ministerium og jobcentre landet over og sendt 60 ledige i job eller uddannelse.
Det svarer til 80 procent af det samlede antal deltagere.
For Salgs- og marketingdirektør Kenneth Vraa fra Phønix Tag Materialer giver projektet de ledige en mulighed for en ny start i en branche med gode jobmuligheder, og en sikker fremtid uanset etnicitet, race, køn, alder eller hidtidige livsudfordringer.
- For os har det været en mulighed for at hjælpe vores kunder og holde økosystemet i branchen i gang. Samtidig har det givet branchen en mulighed for at tage et socialt ansvar, siger Kenneth Vraa i en pressemeddelelse.
Gennem en kombination af 12 ugers undervisning og praktik hos en tagdækkervirksomhed kommer trainees tættere på arbejdsmarkedet og en hverdag, hvor de får noget at stå op til hver dag og gode kolleger.
Projektet har bragt en række partnere sammen om at nå det fælles mål og skabt nye alliancer og arbejdsformer på tværs af kulturer og arbejdsområder.
Det gælder tagdækkervirksomheder fra hele landet, jobcentre, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), en række producenter af byggematerialer, 3F og Learnmark Horsens.
De to andre nominerede virksomheder til DI-prisen er NCC og Mountain Top https://www.danskindustri.dk/di-prisen/
(Foto: PR-foto)
(tryk på annoncen og se mere)