Følg migogvejen på Facebook  

I snart et år har vi i mange tilfælde været tvunget til at kommunikere online, da vi ikke må mødes.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Knudsen Porte ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det får nu UdviklingVejen til at gå et skridt videre og direkte indføje i vedtægterne, at årsmødet kan afvikles digitalt. Det skal besluttes ved en ekstraordinær generalforsamling, der naturligvis afvikles virtuelt.

- UdviklingVejens bestyrelse har evalueret foreningens måde at afvikle årsmøde og generalforsamling. Evalueringen har ført til, at bestyrelsen indkalder til generalforsamling med henblik på ændring af foreningens vedtægter, skriver UdviklingVejen i et nyhedsbrev.

På grund af Covid-19 smitten afviklede UdviklingVejen i 2020 generalforsamling online. Generalforsamlingen blev fulgt op med valg af bestyrelse på det efterfølgende repræsentantskabsmøde.

- Ligeledes blev der i august afviklet en meget succesfuld »Genforeningsfest« (billedet) med fokus på netværk og anerkendelse til unge ledere, årets nytænker, årets iværksættervirksomhed og ikke mindst UdviklingVejens erhvervspris.

- UdviklingVejens bestyrelses evaluering af disse arrangementer fører til, at bestyrelsen nu forslår vedtægterne ændret, således repræsentantskabets valg af bestyrelse i fremtiden ikke skal afvikles undervejs i det traditionsrige årsmøde. Det foreslås endvidere at indskrive den nu skabte præcedens om, at generalforsamling kan afvikles online, lyder det videre.

Derfor indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling mandag 1. marts kl. 15.00.

(Arkivfoto: LLN Press©)