Følg migogvejen på Facebook  

Vejen BC kom igen i år til tops i dysten om innovation mellem en række skoler, Rybners, Erhvervsgymnasiet Grindsted, Varde Handelsgymnasium, Ribe Katedralskole og Vejen Business College.

 

(læs videre under annoncen)

KK Partner bund rettet

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Blandt 75 deltagende hold kom et hold fra Vejen Business College til tops, da Fonden for Entreprenørskab afviklede »company programme«.

En dyst, der i år foregik virtuelt.

»Outdoorpakken« vandt i kategorien »trade & skills« og sluttede af som samlet vinder, mens »Sturdy Student« sluttede på en tredjeplads i sporet »society & globalisation«.

Endelig høstede »Amelio« et legat på 2000 kroner fra Nordea.

Med placeringerne er »Sturdy Student« og »Outdoor-pakken« videre til regionsmesterskabet, der afvikles i starten af marts og også virtuelt.

Alle teams arbejder ud fra FN's Verdensmål.

Amelios ide har fokus på bæredygtighed. De reparerer og tilpasser tøj, så det kan bruges i længere tid.

Sturdy Student skaber motivation for gymnasieelever.

Outdoor-pakken vil have flere mænd til at bruge solcreme og derved gøre det let for dem at købe og at medbringe samt bruge.

Alle elever er fra HH32 på VBC.

Amelio består af Julie Seidel Phillipsen, Lena Jacobsen Julius, Maja Mærsk og Rasmus Wildfang Gerken.

Sturdy Student består af Emil Knudsen, Simon Muurholm Geertsen, Rares Andrei Cujba og Daniel John Valentine. 

Outdoor-pakken var lavet af Mathilde Vingum Lindholm, Sidsel M. S. Pedersen, Celina Nørgaard Eriksen og Anna Teilmann Hansen.

(Arkivfoto: LLN Press©)