Følg migogvejen på Facebook  

Der blev langet gevaldigt ud efter statsminister Mette Frederiksen (A) ved dagens virtuelle nytårskur i UdviklingVejen.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning 377 x 300

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Kritikken kom fra Vejen Kommunes borgmester, Egon Fræhr (V):

- Jeg forstår ikke, statsministeren kan sove roligt om natten, når så mange mangler penge.

Han hentydede dermed til beslutningen om at slå minkavlernes levebrød ned - altså aflive alle mink - uden avlerne siden har fået penge.

Ellers konstaterede Egon Fræhr, at det har været et helt anderledes år, end der var set frem til ved nytårskuren for et år siden.

Han glæder sig over, at mange virksomheder har formået at holde skruen i vandet, og detailhandelen fik en god julehandel.

- Nogle firmaer har fundet nye veje her under coronaen, men der er også nogle firmaer, der har det skidt, noterede Egon Fræhr.

Han glædede sig over, at Vejen Kommune igen har fået transportprisen og blev nummer to i erhvervsklimamålingen, og kommunen har sat rekord med salg af 59 byggegrunde.

Blandt de virksomheder, der deltog i nytårskuren, blev der også udtrykt optimisme.

61 procent skrev i en undersøgelse, at de forventer en vækst i omsætningen i 2021, og yderligere 22 procent forventer en uændret omsætning.

47 procent forventer øgede investeringer i 2021 i forhold til i fjor, mens 45 procent forventer investeringer på samme nivaeu.

(Foto: LLN Press©)