(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Sådan er kort fortalt historien om Vejen Stenhuggeri på Vester Alle i Vejen.
Butikken er købt af en af de kendte aktører på markedet, Danske Stenhuggerier, der har afdelinger rundt i hele landet.
I dagligdagen vil det stadig være Jan Hemmsen, der som bestyrer hjælper kunderne, men med købet vil han kunne få hjælp fra kolleger, hvis der er behov for det.
Jan Hemmsen har været et kendt ansigt i butikken i mange år, og han glæder sig over, at forretningen nu lever videre, men i et andet regi.
Han overtog i 1998 forretningen efter sin far, Gottlieb. Jan Hemmsen var dog i butikken allerede 10 år tidligere og havde faktisk en del af sin læretid i Vejen Stenhuggeri tilbage i 1973.
I forretningen handler det primært om gravsten, men Jan Hemmsen har arbejdet med meget andet indefor faget. Han arbejdede i København i næsten 10 år, hvor der primært blev arbejdet med restaureringsopgaver på bl.a. slotte.
Vejen Stenhuggeri vil fremover være en del af Danske Stenhuggerier, men beholde navnet.
- Jeg har kendt Jan Hemmsen i mange år gennem stenhuggerlauget, og han er kendt for sin store faglighed og evner indenfor håndværket, siger indehaver af Danske Stenhuggerier, Carsten Christensen, til migogvejen.
Carsten Christensen fortæller, at afdelingen i Vejen bliver nummer 70 i kæden, og de har alene overtaget navnet og ikke købt bygningerne.
- Med flere afdelinger har vi mulighed for at hjælpe hinanden og løse større opgaver på tværs af landet, forklarer Carsten Christensen, der glæder sig over at være kommet til Vejen og noterer, at når det gælder gravsten, er rådgivningen uhyre vigtig, og udstillingen i Vejen er samtidig blevet større.
(Fotos: LLN Press©)