Følg migogvejen på Facebook  

Det er nu, rotterne skal bekæmpes, og Vejen Kommune opfordrer landmænd til at være opmærksomme på de firbenede gnavere.

 

(læs videre under annoncen)

Tove Klose NY

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Markerne er ved at være høstet, og snart falder temperaturen udendørs. De ringere levemuligheder i det åbne land bevirker, at rotterne søger ind til bebyggelser, og netop i ejendomme med korn, foderstoffer og husdyr er der særdeles gode muligheder for, at rotter både kan finde føde og skjulesteder.

- Det er i princippet forholdsvis enkelt at forebygge mod rotter siger Gitte Elgaard, der er miljøsagsbehandler hos Vejen Kommune.

- Er der ingen mad, vand og skjulesteder, har du ofte heller ingen rotter. På ejendomme med korn, foderstoffer og husdyr er der særdeles gode muligheder for, at rotter både kan finde føde og skjulesteder. Det er derfor nødvendigt, at der med jævne mellemrum sker en grundig gennemgang af disse ejendomme, så rotternes levebetingelser hurtigt fjernes, lyder det videre i kommunens pressemeddelelse.

- Når jeg bliver kaldt ud til en gårdejer, så får vi altid en god snak om, hvordan man selv kan være med til at forebygge for rotter fortæller Jesper Korsgaard, der er tilknyttet som skadedyrsbekæmper for Vejen Kommune.

- Det er vigtigt, at gårdejeren sørger for, at der er opryddet omkring bygningerne, og at de reparerer eventuelle huller i døre, vinduer og porte og holder dem lukkede, lyder det videre.

- Derudover opfordrer jeg også gårdejeren til at opbevare foder og korn korrekt, så rotterne ikke får let adgang til mad. De tiltag er med til at forebygge, at rotterne kommer ind og ødelægger installationer med videre, fortsætter Jesper Korsgaard.

Rotter er skadedyr, og en invasion af rotter kan få store konsekvenser i foderopbevaring, stalde og stuehuse. Derfor er det vigtigt at forebygge eller skadedyrsbekæmpe, og gerne inden høsten er helt i hus.

- Hvis man opdager, at man har rotter på sin ejendom, er det vigtigt at huske at anmelde problemet til kommunen, så en professionel rottebekæmper kan blive tilkaldt, oplyser Majbrit Holst Nielsen, der er miljøsagsbehandler hos Vejen Kommune.

Derefter er det ofte et samarbejde mellem landmand og rottebekæmper at få rotternes levemuligheder på ejendommen begrænset, så rotterne forsvinder fra ejendommen.

Alle ejendomme i Vejen Kommune betaler for kommunal rottebekæmpelse via ejendomsskatten. Gebyret opkræves som en andel af ejendomsværdien.

Fakta:

  • En rotte æder 5-10 kg foder i løbet af et år
  • Majskerner og svinefoder indeholder K-vitamin, som er en modgift til de typer rottegift, som indeholder warfarin eller coumarin
  • Rotter kan gnave i elektriske installationer og dermed forårsage driftsforstyrrelser
  • Rotter er bærer af alvorlige og smitsomme sygdomme
  • Udmugningskanaler skal være intakte, og i stalde skal inspektionslemmene være sikret effektivt med jernplade eller betonfliser, således at rotter ikke kan komme ind i stalden
  • Korn og foderstoffer skal så vidt muligt opbevares utilgængeligt for rotter. Ved plansiloer osv. bør utilgængelige hulrum så vidt muligt undgås

(Genrefoto: Thomas Viborg)

 

jesper korsgaard pr

Skadedyrsbekæmper Jesper Korsgaard er glad for at få en god snak med borgerne, hvor han bliver kaldt ud. (PR-foto)