Følg migogvejen på Facebook  

Corona-krisen har været hård for områdets erhvervsliv. Det kan også ses på beskæftigelsen.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning 377 x 300

(Gadeberg Begravelsesforretning er klar til at hjælpe - tryk på annoncen)

 

 

 

- Ledigheden lokalt er steget med ca. 400 personer, men samlet står vi til at tabe 800 til 1200 private arbejdspladser lokalt.

Sådan lød det fra formanden for Udvikling Vejen, Ole Stubbe, ved eftermiddagens generalforsamling.

En generalforsamling ud over det sædvanlige. Corona-krisen betød, at den måtte afvikles elektronisk.

Her så Ole Stubbe tilbage på et fantastisk 2019 for områdets virksomheder, men samtidig konstaterede han, at det føles som rigtig længe siden.

- Mange virksomheder holdes i øjeblikket kunstigt i live, og det er uvist, hvad der sker for os i tredje og fjerde kvartal og i 2021, erkendte Ole Stubbe.

Der er mange ubekendte faktorer, og det er svært at drage en konklusion, men Ole Stubbe konstaterer, at der faktisk er virksomheder, der kommer styrkede ud af corona-krisen.

Udvikling Vejens direktør, Ulrik Kragh, beskrev situationen på denne måde:

- Det har været tre meget anderledes måneder.

Hjælpepakkerne er vigtige, men krisen har også fået nogle virksomheder til at ændre strategi.

- Meget bliver købt digitalt, og flere virksomheder har set nye muligheder i online-handlen, konstaterede direktøren.

Han kunne også fortælle om et stort fald i turismen i form af overnatninger.

- I februar så det ud til at blive et rekordår, men de gode udsigter er gået fuldstændig fløjten, lød det fra Ulrik Kragh.

(Arkivfoto: LLN Press)