Følg migogvejen på Facebook  

Løverne sagde nej – nu lander chips-dronning en investor.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota Aygo

(hvis det gælder noget om biler, så tryk på annoncen fra Toyota Louis Lund)

 

 

 

På trods af nej fra investorerne i iværksætter-programmet »Løvens Hule« har kvinden bag chips-bestikket NipNap, Julie Bloch Lauridsen, Gjerndrup, nu landet en investor.

Det er erhvervsmanden Henrik Busch – tidligere CEO for Magasin.

- Jeg kan huske, at mine håndflader var fugtige. Sjældent har jeg været så nervøs for at skulle drikke en helt almindelig kop kaffe, fortæller iværksætteren Julie Bloch Lauridsen om sit første møde med erhvervsmanden, Henrik Busch, i en pressemeddelelse.

Men det var der slet ikke nogen grund til. Henrik Busch havde nemlig set lyset i den 25-årige virksomhedsejer, der har opfundet NipNap, så man kan spise chips uden at få beskidte fingre.

- Fra det øjeblik, hun trådte ind på scenen i »Løvens Hule« kunne jeg se, at Julie er en ligefrem, energisk og ambitiøs iværksætter. Og så er chips-bestikket NipNap et produkt, som er let at forstå. Mødet var for at se, om kemien også var der – og det var den, siger Henrik Busch, der udover CEO for Magasin også været kommerciel direktør for Københavns Lufthavne og besidder i dag en lang række bestyrelsesposter.

Et kaffemøde blev til to, og ambitionerne voksede minut for minut.

Partnerskabet opstod helt af sig selv – også før det formellem papirarbejde og investeringen kom på plads.

Ifølge Julie Bloch Lauridsen skyldes det, at Henrik Busch netop har den viden, som startuppen NipNap har brug for, for at nå næste niveau.

- De fleste tror, at en investor kun kommer med en stor pose penge. Men Henrik Busch kommer først og fremmest med en viden, som jeg mangler. En viden om, hvordan du får dit produkt ind i store varehuse. Det er virkelig meget værd, fortæller Julie Bloch Lauridsen, der selv kommer med en baggrund fra Innovation Management fra Aarhus Universitet.

De største af supermarkedskæderne og isenkræmmerbutikkerne er nogle af de butikker, hvor NipNap ifølge Henrik Busch skal ligge på hylderne inden udgangen af 2020. Og drømmene stopper ikke der. Står det til det nye makkerpar, så skal hele Skandinavien undgå at få fedtede fingre med hjælp fra NipNap.

- Netop nu arbejder vi på at styrke brandet, udvikle emballage og ikke mindst sikre leveringen, hvilket Corona-krisen har gjort noget mere besværligt. Og så glæder vi os til, at der igen er NipNap på lager i maj, så vi kan få sendt ud til de flere tusinde kunder, der er på venteliste til at modtage deres NipNap, siger Julie Bloch Lauridsen.

(Foto: PR-foto)