Følg migogvejen på Facebook  

- Et fyrtårn for hele branchen.

Sådan lød beskrivelsen fra Henrik Høegh, formand for Biogasbranchen, ved eftermiddagens indvielse af Linkogas i Lintrup.

 

(læs mere under annoncen)

Tove Klose

 

 

Næsten 300 personer lyttede med ved den officielle indvielse af den store tilbygning til 115 millioner kroner, der bl.a. omfatter en linje til økologisk gylle.

Linkogas blev en realitet i 1989, og siden har formanden, Aksel Buchholt, og bestyrelsen vist en stor kampgejst for at holde gang i produktionen.

- Det er Danmarks største, landmandsejede biogasanlæg, og der har altid siddet en landmand for bordenden, og sådan skal det også være fremover, påpegede formanden i sin tale.

En talerække, der også omfattede Pernille Stenstrup Christiansen, Danske Bank, der stod for den officielle indvielse ved at trække i snoren og sende balloner ned over gæsterne.

Der var også taler fra folketingsmedlem Anni Matthiesen (V), borgmester Egon Fræhr (V) og projektleder Jesper Andersen.

Med udvidelsen af anlægget forstærker Linkogas klimaindsatsen og øger produktionen af bæredygtig danskproduceret gødning, som det hedder i en pressemeddelelse.

»Klimadebatten har for tiden skarpt fokus på fødevareproduktionen og ikke mindst kødets klimaaftryk. I Lintrup nøjes de ikke med at snakke om problemerne. Her har landmændene taget sagen i egen hånd og indviede i dag en stor udvidelse af biogasanlægget Linkogas«, lyder det videre.

– Med udvidelsen kan vi se frem til, at Linkogas sparer klimaet for en udledning af drivhusgasser, der svarer til 35.000 tons CO2 eller 5400 danskeres gennemsnitlige CO2-udledning om året. Dermed er landmændene
i området allerede godt i gang med at reducere udledningen fra deres husdyrproduktion, og samtidig producerer de en klimavenlig gas, der erstatter fossile brændstoffer, sagde Pernille Stenstrup Christiansen, landechef for landbrug i Danske Bank.

Bestyrelsesformand Aksel Buchholt sagde, at en stor indsats for at opbygge viden om biogasproduktion har lagt grunden for mange års positiv udvikling på Linkogas.

– Da vi begyndte for 30 år siden, troede vi, at hvis vi gjorde det på én måde, så ville vi få produceret gas – og hvis vi gjorde noget andet, kunne vi få styr på nogle tekniske udfordringer. Men det var ved at tage livet af Linkogas. Heldigvis fandt vi i tide ud af, at vi ikke bare skulle tro, men måtte skaffe den fornødne viden.

Efter udvidelsen behandler Linkogas årligt 600.000 tons biomasse, hvoraf de 90 procent er husdyrgødning. Biomassen bliver afgasset i biogasanlægget, hvorefter den bliver anvendt som bæredygtig gødning i landbruget. Biogassen pumpes ind i gasnettet, hvor den primært erstatter fossil naturgas.

Fra Anni Matthiesen var der stor ros til den stærke vilje og vedholdenhed, som landmandsgruppen med Aksel Buchholt i spidsen har mønstret i mange år.

– Vi politikere kan sætte rammerne for udviklingen, men uden initiativrige mennesker som jer kommer Danmark ingen vegne, så tak for indsatsen. I kan være stolte af det, sagde Anni Matthiesen bl.a.

Formand for Biogasbranchen, Henrik Høegh, der også er tidligere fødevareminister, slog fast, at Linkogas er et godt eksempel på biogassens store potentiale.

– Linkogas er med sit gode eksempel et vigtigt fyrtårn for branchen. Fra at have en række vanskeligheder i starten udviklede anlægget sig til at være et af de teknisk og økonomisk mest veldrevne biogasanlæg i landet. Det har givet mange troen på, at biogas er det rigtige at satse på, sagde Henrik Høegh.

Udvidelsen på Linkogas medvirker til, at Danmark i 2020 kommer op på, at 20 procent af husdyrgødningen får fjernet klimagasser i biogasanlæggene, og at den klimavenlige biogas har erstattet 20 procent af den fossile naturgas i gasnettet.

(Fotos: LLN Press©)

 

linkogas 19 01linkogas 19 01linkogas 19 01linkogas 19 01linkogas 19 01linkogas 19 01linkogas 19 01linkogas 19 01linkogas 19 01linkogas 19 01linkogas 19 01