Følg migogvejen på Facebook  

Når man står i et butikslokale og lytter, kan det være svært at fornemme, hvordan et musikanlæg lyder hjemme i stuen.

Det skal prøves på stedet, og den mulighed bliver nu øget.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Kommune - bund

(tryk på annoncen og se, hvad der rører sig i Vejen Kommune)

 

 

- Vi vil hellere ud og demonstrere det hjemme hos kunden, fortæller Esben Kjær.

Det har fået KK Partner A/S i Brørup til at lave en ændring, så butikken på Søndergade i Brørup ændres til et showroom.

»Vi har valgt at fokusere på udvikling og efterspørgslen af teknikinstallationer, AV og IT. Det betyder, at butikken pr. 1. juli ændres til showroom«, lyder det i en pressemeddelelse fra KK Partner A/S, der drives af Esben Kjær og Lars Wagner.

Her vil det være muligt at opleve nutidens produkter inden for billede og lyd, inden man måske får besøg i hjemmet.

Når showroomet tager over, kræver det tidsbestilling, da der ikke er fast personale på showroomet.

- I dag ringer folk alligevel typisk i forvejen, så forskellen er ikke så stor, noterer Esben Kjær overfor migogvejen.

Når det gælder repationer, handler det også bare om at bruge en anden dør - værkstedsdøren - og det er ikke sikkert, der er en sælger hjemme. De kan være på kundebesøg.

»Salg af TV, IT & AV til erhverv, industri og private fortsætter uændret og vil være en stor del af showroomets indhold«, noteres det.

I perioden fra juli til 1. september vil showroomet være under ombygning, inden det bliver indviet med pølser og øl og gårdsalg af restlager fra butikken. Inden vil der være spotsalg på udvalgte varer i butikken.

(Foto: LLN Press©)