Følg migogvejen på Facebook  

De fleste stifter bekendtskab med pakkelegen her i juletiden, men de færreste spiller i 24 timer, men det er der nogen, der kommer til.

 

(læs mere under annoncen)

JA Energibyg


Det er Toyota Louis Lund, der i samarbejde med Radio Globus har skruet en fuldstændig skæv og anderledes event på benene.

Onsdag 19. december kl. 9.00 vil 100 deltagere, som er fundet ved lodtrækning hos Radio Globus, starte en 24 timers pakkeleg i afdelingen i Ribe.

Der dystes om 500 pakker, og hovedpræmien er på 24.000 kr. i kontanter.

Eventen slutter efterfølgende dag torsdag 20. december kl. 9.00. De 500 pakker skal stjæles på kryds og tværs i de 24 timer, spillet står på, og interesserede må gerne kigge forbi.

Der spilles efter de klassiske regler for pakkeleg. For hver slået sekser udløser det en pakke. De pakker, hver deltager sidder med til sidst efter 24 timer, er ens ejendom.

Indehaver af Toyota i Ribe, Louis Lund, synes det er en bragende go’ ide og anderledes måde at markedsføre sin forretning på.

- Det er nu tredje gang, vi i december laver en stor event med Radio Globus, og jeg må tilstå, at her er en måde at få sit navn ud til en stor og bred skare af mennesker. De vil for altid huske, at det var her, vi lavede juleevent. Vi har kunder, som stadig husker os på den første gang, hvor eventen trak ud i 38 timer. Nu leger vi så pakkeleg igen som i 2016, siger Louis Lund i en pressemeddelelse.

(PR-foto)