Følg migogvejen på Facebook  

Solar med hovedsæde i Vejen har gang i et stort skovrejsningsprojekt, hvor der skal plantes 1,5 millioner træer.

Det er dog ikke noget, vi umiddelbart får glæde af lokalt.

 

(læs videre under annoncen)

 migogvejen - billigere end du tror

(tryk på annoncen og se mere)

 


- Solar har erhvervet sig jord i Letland til skovrejsning med ambitionen om at plante 1,5 millioner træer inden for de næste tre år, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Firmaet har købt 677 hektar jord i Letland til skovrejsning. Projektet er en del af Solars bæredygtighedsstrategi med et mål om at blive net-zero i sin egen drift i 2030 og at reducere sin CO2e med 25 procent på tværs af værdikæden.

- Solar er en ansvarlig virksomhed og stræber efter at drive en forretning, der giver tilbage til naturen. Vi er en virksomhed, der handler i stedet for bare at snakke, og vi har allerede etableret en skov med 116.000 træer i nærheden af vores hovedkvarter, siger Jens Andersen, CEO i Solar.

- I overensstemmelse med vores strategi har vi nu erhvervet os 677 hektar jord i Letland, hvoraf 430 hektar er egnet til skovrejsning med 1,5 millioner træer inden for de næste tre år, lyder det videre.

Skoven er etableret i samarbejde med HD Forest, et skovforvaltningsselskab i Baltikum, og skoven bliver FSC-certificeret.

(Genrefoto: migogvejen©)