Så er kampen om vælgernes gunst for alvor gået ind, og mange er stadig i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved Folketingsvalget på tirsdag.
Kandidaterne er også på gaden her de sidste dage før selve afstemningen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Lørdag var Socialdemokratiet for alvor i aktion på Rådhuspladsen i Vejen.
Der var både hoppeborg og pølsevogn i nogle timer i kampen om vælgerne.
Og smilene kom for alvor frem, da et par drenge kom forbi med højtaleren og tændte for »Når jeg ser et rødt flag smælde«.
Kris Jensen Skriver (A) glæder sig til at blive færdig med valgkampen og håber på at kunne blive genvalgt til Folketinget.
(Fotos: migogvejen©)

Kris Jensen Skriver og Caspar Theis på Rådhuspladsen i Vejen.
* * * * *

Bjarne Lastein, Holsted, stiller op for Radikale Venstre, og hans valgbus - i form af en Jumobo 747 - er i dag på vej til Angola og Sydafrika.
* * * * *

Folketingskandidaterne er rundt i hele landet for at tale med vælgerne. Vejen er ingen undtagelse, hvorfor man jævnligt har kunnet finde Carl Andersen (LA) bl.a. på torvet i Vejen. I sidste uge fik han selskab af partiets nyvalgte byrådsmedlem, Kasper Kjær Jensen, som var mødt op for at hjælpe med uddeling af vand, chokolade og postkort.
- Det er dejligt at kunne hjælpe vores lokale folketingsmedlem med at blive genvalgt. Det er vigtigt, at vi har stærke lokale kræfter repræsenteret på Christiansborg, siger Kasper Kjær Jensen.
Carl Andersen var glad for støtten:
- Det betyder meget med lokal opbakning. Jeg hjalp Kasper, da han skulle vælges til byrådet her i Vejen. Det lykkedes hvilket jeg er meget tilfreds med. Nu arbejder jeg på at genvinde tilliden hos borgerne i Vejen Kommune til fire år yderligere på Christiansborg.
Carl Andersen blev medlem af Folketinget, efter Henrik Dahl blev valget til Europa-Parlamentet i juni 2024.
