Tidligere på ugen bragte migogvejen en artikel om Vejen Hallen og dens fremtid efter et interview med byrådsmedlem Jesper Vera Plagborg-Christensen (C).
En artikel - https://migogvejen.dk/byer/vejen/12158-hallen-er-udtjent - der gav en del debat og som har fået Jesper Vera Plagborg-Christensen til at følge op med nedenstående debatindlæg:
»Jeg anerkender fuldt ud, at Vejen Hallen har sine kvaliteter for nogle klubber og foreninger. Den fungerer rigtig godt til fx badminton, og gulvene egner sig fint til indendørs boldspil – det har jeg selv haft glæde af for nylig. Det forstår jeg godt, og det respekterer jeg.
Men det ændrer desværre ikke på, at en renovering ikke blot handler om at male væggene og skifte en dør eller to.
Hvis hallen skal renoveres og fortsat bruges i mange år frem, skal den – ligesom alle andre offentlige bygninger – leve op til en række krav og regler, herunder:
Indeklima og ventilation.
Brandsikring og flugtveje.
Handicaptilgængelighed.
Opfyldelse af bygningsreglementet.
Miljøscreening og sanering af potentielt sundhedsskadelige materialer.
Energimæssige forbedringer (isolering, vinduer, varmeanlæg mv.).
Projektledelse, udbud, tilsyn, facilitering af byggeplads, osv.
Det er altså ikke noget, man kan løse med frivillig arbejdskraft og en spand maling.
Og det er altså ikke tilladt at gå i gang med frivillig arbejdskraft, hvis det indebærer at pille i bygningen, fjerne tekniske installationer eller materialer – for man risikerer at udsætte sig selv og andre for fare.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så må man ikke renovere eller udskifte bygningsdele uden først at få udarbejdet en miljøscreening.
Prisen på miljøscreening og sanering alene – som er uundgåelig i bygninger af den alder – har jeg fået vurderet til mellem 2,2 og 4,6 mio. kr. af to autoriserede nedbrydningsvirksomheder. Herefter kan selve byggearbejdet begynde. Alt sammen underlagt den nye bekendtgørelse til bygningsreglementet, som træder i kraft 1. juli 2025, hvilket kun gør det mere omfattende.
Det er fuldstændig urealistisk at tro, man kan renovere hallen for 2,5 mio. kroner – medmindre man er fuldstændig ligeglad med gældende lovgivning og ønsket om at fremtidssikre bygningen.
Og selvfølgelig skal vi overholde lovgivningen!
Lad os antage, at en renovering, der overholder alle krav, koster 20–25 mio. kroner.
Og hvor vi stadig står med en teknisk utidssvarende bygning – hvor meget mere skal vi så bruge i årene, der kommer?
Selvfølgelig skal vi finde en god løsning og sikre plads til badminton fremover – det er en vigtig aktivitet for mange. Men det skal ske med økonomisk omtanke og i respekt for de mange andre behov, vi også skal dække som kommune.
Det er de overvejelser, at jeg som byrådsmedlem er forpligtet til at tage alvorligt.
Jeg er folkevalgt – ikke til at gøre alle tilfredse, men til at træffe beslutninger og forvalte både borgernes skattekroner, sundhed og fremtidens behov ansvarligt.
Efter artiklen på migogVejen har jeg modtaget mange henvendelser – både offentligt og privat. Min klare oplevelse og opfattelse er, at størstedelen er enige i min vurdering. Mange deler bekymringen om økonomien, om bygningens tilstand og om det store ansvar, vi som kommune har, når vi investerer i fremtidens faciliteter.
Jeg synes, det er trist, at flere borgere typisk giver vores borgmester skylden for mange af de beslutninger, som et stort flertal i byrådet har truffet.
Det er ikke kun en person, der beslutter det hele. Det er 27 byrådsmedlemmer, der diskuterer, forhandler og stemmer – og det er i den proces, beslutningerne bliver til.
Man må gerne være uenig. Man må gerne kæmpe for en anden løsning. Men man skal placere ansvaret rigtigt – og ikke udskamme en enkeltperson for noget, hvor der er 26 andre personer, der har været en del af det.
Jeg har stor forståelse for, at vi ikke alle ser ens på det her. Men jeg vil også sige klart: Jeg accepterer ikke personangreb, usande påstande eller at mine motiver bliver trukket i tvivl.
Man må gerne være uenig med mig – det er demokratiets grundvilkår. Men vi skal kunne diskutere det sagligt og med respekt for hinanden. Jeg deltager i debatten med åbenhed og faglighed. Det andet pjat – det vil jeg ikke acceptere«, skriver Jesper Vera Plagborg-Christensen.
(tryk på annoncen og se mere)
