BRAND: Brandfolkene fra Jels var i morges af sted. Meldingen lød på »brand i fritliggende udhus« på Tøndervej 2. Det viste sig dog alene at være kraftig røg fra halmfyret, så brandfolkene kunne hurtigt returnere uden at komme i aktion.
* * *
MINIGOLF: Politikerne i udvalget for teknik og miljø sagde som ventet ja til, at Holmeå Camping, Hovborg Erhvervsklub og Hovborg Lokalråd får brugsret til et kommunalt område i Hovborg Ferieby til etablering af en minigolfbane og et legeområde.
migogvejen har tidligere omtalt projektet på https://migogvejen.dk/holsted/6450-golfbane-i-stobeskeen
* * *
BØDER: Syd- og Sønderjyllands Politi kontrollerede i sidste uge knallerter, cykler og el-løbehjul for at sætte fokus på sikkerheden for de bløde trafikanter. 271 blev kontrolleret. 67 fik en bøde, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet gennemførte 22 kontroller rettet mod de bløde trafikanter – især dem på cykler, knallerter og el-løbehjul.
Der blev især uddelt bøder til cyklister uden lys på cyklen, men der var også to el-løbehjul, hvor føreren ikke havde den lovpligtige cykelhjelm på.
- Vi havde både fokus på generende kørsel, som andre borgere bliver plaget af, og på de bløde trafikanters egen sikkerhed. For de bløde trafikanter er ekstra udsatte i trafikken i den mørke tid, siger operativ leder Mads Bruhn Lund fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Indsatsen var en del af en landsdækkende kampagne, som migogvejen tidligere omtalte https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/6445-jagter-blode-trafikanter
(tryk på annoncen og se mere)