Politiet jagter nu de bløde trafikanter og er klar med bødeblokken.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- I næste uge vil Syd- og Sønderjyllands Politi kontrollere knallerter, cykler og el-løbehjul for at sætte fokus på sikkerheden for de bløde trafikanter. Sidste år kom 49 cyklister og knallertkørere alvorligt til skade i den syd- og sønderjyske trafik, skriver ordensmagten i en pressemeddelelse.
- Vi vil både have fokus på generende kørsel, som andre borgere bliver plaget af, og på de bløde trafikanters egen sikkerhed. For de bløde trafikanter er ekstra udsatte i trafikken i den mørke tid, siger operativ leder Mads Bruhn Lund fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Og det er risikabelt at være blød trafikant.
Sidste år var cyklister eller knallertkørere involveret i 75 færdselsuheld i Syd- og Sønderjylland. Hele 49 af de bløde trafikanter kom alvorligt til skade, mens 26 kom lettere til skade.
For cyklisternes vedkommende vil færdselsbetjentene i den kommende uge særligt se efter manglende lys, kørsel på fortov og adfærden generelt, mens knallerterne også bliver kontrolleret for ulovlige ændringer.
For el-løbehjulenes vedkommende vil betjentene især tjekke lygter, brug af hjelm og adfærden generelt.
- Der kom ved årsskiftet nye regler for brug af el-løbehjul, så man nu skal bruge hjelm og være fyldt 15 år for at køre på et el-løbehjul. Så det er oplagt at kontrollere nu, siger Mads Bruhn Lund.
Indsatsen er en del af en landsdækkende kampagne, der løber fra mandag 24. januar til og med søndag 30. januar.
(Genrefoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)