Følg migogvejen på Facebook  

Det er ikke kun internt på Protræ i Skodborg, at travlheden mærkes - det giver også problemer i trafikken.

 

(læs videre under annoncen)

cs nørregade 90 kr

(C.S. Pølsemager er også klar med ideer til grillen)

 

 

 

De trafikale forhold hos virksomheden ender nu i det politiske system - der skal findes en løsning.

»Vareleveringen til virksomheden Protræ A/S i Skodborg giver anledning til trafikale problemer på Chr. Sørensensvej og de private arealer ejet af S. Chr. Sørensen A/S, som derfor har rejst problemstillingen overfor kommunen.

Med de nuværende trafikmængder til Protræ er den trafikale situation omkring varelevering uholdbar. Den gældende lokalplan, 292, åbner mulighed for en udvidelse af produktionen ved Protræ med flere transporter til følge. Der bør derfor udarbejdes langsigtede løsninger samtidig med, at forholdene ved S. Chr. Sørensen A/S forbedres på kort sigt«, er meldingen fra teknisk forvaltning.

»Vejen Kommune ønsker at nedbringe parkeringen på de offentlige veje omkring Protræ om nødvendigt ved opsætning af parkeringsforbud. Parkering ved virksomheden må derfor som udgangspunkt ske på egen grund«, er udgangspunktet.

Teknik & Miljø samarbejder med Protræ A/S om forslag til fremtidig til- og frakørsel til virksomheden og parkerings-/ventemuligheder for lastbiler herunder mulige forbedringer på de offentlige veje i området, er udspillet, som politikerne i Udvalget for Teknik & Miljø sagde ja til.

Protræ har på Teknik & Miljøs opfordring udarbejdet et oplæg til fremtidige mulige indretninger af virksomhedens arealer og tilkørselsforhold/varelevering, der kan danne baggrund for en drøftelse med kommunen.

Oplægget indeholder i overensstemmelse med lokalplan 292 overkørsler til de offentlige veje, Chr. Sørensensvej og Gl. Vejenvej.

Teknik & Miljø igangsætter snarest muligt drøftelser med Protræ ud fra det fremsendte oplæg.

I drøftelserne vil også indgå forslag til forbedringer på de offentlige veje omkring virksomheden herunder udvidelse af Chr. Sørensensvej og/eller Gl. Vejenvej.

Vareleveringen til Protræ i Skodborg sker i dag fortrinsvis via den offentlige vej Chr. Sørensensvej og den private fællesvej Nordvang.

Situationen på stedet er, at transporterne til Protræ ofte anvender S. Christian Sørensens A/S´ arealer til at vente/parkere på, da Protræ ikke kan håndtere de mange transporter hurtigt nok, når de ofte ankommer til virksomheden stort set på samme tidspunkt. Derudover ankommer nogle af transporterne tidligt om morgenen og venter uden for porten.

S. Christian Sørensen A/S´ private arealer er ikke adskilt fra Chr. Sørensensvej ved hegn eller rabat, men flyder af historiske årsager sammen med vejen visuelt og i den praktiske anvendelse.

S. Christian Sørensen vil muligvis indhegne de private arealer, men indhegningen vil give ulemper for virksomheden i forbindelse med den daglige færdsel til tank og haller.

Ved spidsbelastning til Protræ vil færdsel på Chr. Sørensensvej være vanskelig, da vejen er smal, og der vil kunne opstå kø helt ud på Skodborg Røddingvej.

Chr. Sørensensvej har ikke den fornødne bredde til at bære trafikmængderne på stedet. Da vejen er en offentlig vej, er det kommunens ansvar at sikre, at vejen passer til den aktuelle trafik.

Da vejen i praksis fremstår som én stor overkørsel til S. Christian Sørensen A/S´ ejendom, vedligeholder S. Christian Sørensen gruskanterne. Som led i de kortsigtede løsninger vil Teknik & Miljø snarest asfaltere kanterne og eventuelt opsætte steler efter aftale med S. Chr. Sørensen A/S.

Nordvang er en privat fællesvej, som ejes af Protræ og S. Christian Sørensen A/S. Aftaler mellem S. Christian Sørensen A/S og Protræ omkring brugen af vej og private arealer kan indgå i en løsning af de trafikale forhold på stedet, såfremt det kan aftales parterne imellem.

»Generelt bør aflevering af varer til virksomheder ikke påføre naboer og den offentlige vej større gener«, fastslår forvaltningen.

Ved Protræ er det omkringliggende vejsystem bestående af Skodborg Røddingvej, Chr. Sørensensvej og Gl. Vejenvej ikke egnede til parkering på trods af, at sidstnævnte er blinde veje. Det er derfor Teknik & Miljøs vurdering, at Protræ bør sikre vente- og parkeringsmuligheder på egen grund.

Med de nuværende trafikmængder ville et parkeringsforbud på Chr. Sørensensvej udløse kaotiske tilstande eller ikke kunne overholdes, da transporterne ikke kan vende, når de først er kørt ind på vejen.

Vejen Kommune kan med Syd- og Sønderjyllands Politis samtykke etablere et lokalt standsnings- og/eller parkeringsforbud med flere færdselsmæssige reguleringer.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

migogvejen skrev forleden om travlheden og udvidelserne hos Protræ:

https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/3501-travlhed-kraever-udvidelse

 

protræ 20 08