Følg migogvejen på Facebook  

Jels Vikingespil fortsætter forberedelserne - hver for sig.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen BC - 2020

(læs mere om Vejen BC ved at trykke på annoncen)

 

 

Lige som alt andet i Danmark er Jels Vikingespil også udfordret for tiden.

- Vi arbejder frem mod sommerens vikingespil. Vi håber nemlig stadig på, at vi kan få lov til at opføre Krakes Kæmper for vores talrige og trofaste publikum til sommer, lyder det i en pressemeddelelse.

- Når man ikke kan mødes fysisk, så må man tage utraditionelle metoder i brug, og det gør vi også i Jels Vikingespil. Det betyder at vi ikke mødes fysisk, men derimod afholder vores prøver via internettet, lyder det videre.

- Det er nyt land for langt de fleste af os, men vores fantastiske instruktør, Louise Schouw, er fortrøstningsfuld. Hvis vi holder fast i et godt prøveforløb via internettet, og vi kan få fire uger på den smukke friluftsscene med skuespillerne, hvor vi kan sætte hele forestillingen op, så lover hun, at vi kan være klar til sommerens vikingetogt.

Spørgsmålet er så, om de overhovedet får lov at spille.

- Og hvis vi gør, hvor mange publikummer må vi så lukke ind. Det er der ingen, der ved, og vi afventer myndighedernes udmeldinger - og dem vil vi naturligvis følge til punkt og prikke. Indtil videre arbejder vi altså hen mod et vikingespil i Jels i juli og krydser fingre for, at det lykkes, skriver Jels Vikingespil i pressemeddelelsen.

(Arkivfoto: LLN Press©)