Følg migogvejen på Facebook  

Flere end 200 børn og unge har i denne uge deltaget i de forskellige tilbud under »Bevægelse på tværs« i haller i kommunen.

Der lægges op til, at der igen i uge 42 kan indløses pas, når arrangementet gentages.

 

(læs videre under annoncen)

AgroLand er kommet til Vejen

(tryk på annoncen og se mere)

 

Ved at købe et vinterferiepas har der været mulighed for at deltage i en række forskellige aktiviteter, der i formiddag sluttede af med »familietons« i Medius i Holsted.

Netop Medius og Brørup Hallerne har dannet rammen om akiviteterne på gulvet, mens der har været gang i svømningen i Rødding.

Nu lægges der op til en gentagelse i efterårsferien, hvor flere foreninger i Rødding måske også kommer på banen.

- Bevægelse på tværs sætter fokus på bevægelse - sjov og leg på tværs af alder og distance. Det skal være muligt for alle børn og familier at komme i hallerne og bevæge sig på tværs af sognegrænser. Derfor er Rødding, Brørup og Holsted gået sammen om at lave aktiviteter, så alle har mulighed for at komme ud og bevæge sig sammen i hallerne, hvor de lokale foreninger, biblioteker og haller/centrer står til rådighed med et Vinterferiepas i vinterferien, lød det fra DGI.

I ugens løb har programmet budt på bold, bevægelse, dans, højtlæsning, netspil, Esport, svømning og skydning.

En række foreninger, Brørup GF, FSH Holsted, Holsted Ungdoms- og Gymnastik Forening, Holsted Skyttekreds og Brørup Skyttekreds har sammen med haller og biblioteker tilbudt de forskellige aktiviteter.

(Fotos fra Medius: migogvejen©)

 

bevagelse pa tvars 24 02bevagelse pa tvars 24 03bevagelse pa tvars 24 01bevagelse pa tvars 24 06bevagelse pa tvars 24 07bevagelse pa tvars 24 05