Følg migogvejen på Facebook  

Klubben har eget klubhus. Økonomien er i orden, og der er flere end 40 medlemmer.

Alligevel risikerer Brørup Tennisklub en lukning.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi savner ganske enkelt folk til bestyrelsen.

Sådan lyder det fra formanden, Jørgen Andersen, der efter seks år har valgt at stoppe, men afløserne hænger ikke på træerne.

- Efter den ekstraordinære generalforsamling i sidste uge var der faktisk kun kassereren, Brian Guldberg, tilbage, men siden er der en, der har sagt ja til at være med. Derfor står vi nu og mangler en formand og to menige medlemmer til bestyrelsen, fortsætter Jørgen Andersen.

Han beklager, at det er så svært at finde frivillige til bestyrelsen, men håber, det lykkes at finde folk, så Brørup Tennisklub overlever. Det skal vise sig på den ordinære generalforsamling i marts.

- Vi havde 42 medlemmer i fjor og heraf en del børn, så vi håber, at der er nogle forældre eller andre, der vil sige ja, så vi kan holde gang i tennissporten i Brørup, lyder det videre.

Brørup Tennisklub har et flot anlæg med fire store tennisbaner - to med rødgrus og to med kunstgræs - og fire baner på størrelse med en badmintonbane og her også med kunst-underlag.

Netop efter den våde vinter er det dog tydeligt, at det kræver lidt arbejde at få banerne gjort klar til den nye sæson.

Inden det kommer så vidt, skal der dog findes en bestyrelse, der ifølge vedtægterne består af fem medlemmer. De skal gerne være klar til generalforsamlingen, så der ikke bliver behov endnu en ekstraordinær generalforsamling med punktet lukning på dagsordenen.

(Fotos: migogvejen©)

 

migogvejen - billigere end du tror

(tryk på annoncen og se mere)

 

brorup tennisklub 24 02

Brørup Tennisklubs klubhus på anlægget overfor Brørup Hallerne.