Jørgen Jørgensen fra Hovborg har fået tildelt æresprisen for sin indsats i Gyttegård Golf Klub i Hejnsvig.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- For at modtage en sådan pris står der i begrundelsen, at det skal være til en person, som har ydet et stort stykke frivilligt arbejde i Gyttegård Golf Klub gennem en længere periode, lød det ved overrækkelsen.
Det har kromanden fra Hovborg gjort og er selv en habil golfspiller med et handicap lige under 20.
- Han bidrager meget gerne med gode løsninger. Er imødekommende og hjælpsom. Taler gerne med alle personer, lød det bl.a. i begrundelsen.
- Han fortæller alle mulige steder om Gyttegård Golfklubs mange fortræffeligheder. Han har med andre ord klubben helt ind i hjertet, noterede Gert Skjønnemand.
(Foto af Jørgen Jørgensen og Gert Skjønnemand: PR-foto)