Rødding IF kom i dag et skridt nærmere en tilbagevenden til serie 1.
Det blev en realitet, da holdet vandt den første playoffkamp.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Modstanderen var Hjerting IF, der blev sendt hjem med et nederlag på 2-4.
Dermed skal Røddingholdet ud i den afgørende kamp om oprykning næste weekend mere præcist i Oksbøl.
BV Oksbøl sluttede tredjesidst i en tæt pulje i serie 1, og der er ingen tvivl om, at Rødding får nok at se til derude formentlig lørdag eftermiddag.
I dagens match bragte Marius Conradsen hjemmeholdet foran med først 1-0 efter 14 minutter og derefter 2-1 efter 33 minutter.
I begge tilfælde fik gæsterne udlignet - til 2-2 var det på et straffespark.
Lucas Jønsson var med i opspillet til de to første mål og bragte selv Rødding foran med 3-2, inden Martin Hansen slog sejren fast med en scoring til 4-2 i det 86. minut til en fortjent sejr.
(Fotos: migogvejen©)
Marius Conradsen bringer sit hold foran med 2-1 til stor ærgrelse for gæsternes målmand.
Rødding IF havde bolden mest og er fortjent videre til den afgørende kamp om oprykning.
Rødding IF havde i dag en ny mand på stregen - træneren Kenneth Petersen var trukket i den grønne målmandstrøje.