Det var sikkert på forhånd.
Det var to lokale mandskaber, der ville rykke op fra serie 5 pulje 245, for alle fire hold er her fra området. Spørgsmålet var hvem, der tog de to øverste pladser.
Det var faktisk også spørgsmålet inden weekendens kampe, men facit blev oprykning til Jels IF og Andst UI.
Stillingen efter de seks kampe i serie 5 pulje 245.
I regnen lørdag eftermiddag havde Jels IF besøg af Andst UI, og med en sejr spillede Andst-holdet sig op på 12 points i stil med netop Jels.
Holsted fB nåede søndag samme pointstal efter en sejr på 6-1 i Sdr. Hygum, men de indbyrdes kampe sendte Holsted fB ned og under oprykningsstregen.
Holsted startede ellers som lyn og torden med sejre i de første tre kampe og bejlede til oprykning, men derefter blev de to afgørende kampe mod Andst og Jels tabt, så de, som stillingen antyder, må tage til takke med tredjepladsen i rækken.
Samlet set har det dog været et efterår, hvor flere klubber er kommet tilbage med seniorfodbold.
(Fotos: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)