Følg migogvejen på Facebook  

Yderst aktuelle emner for foreningslivet er indholdet på ForeningsInspiration 2023, som folkeoplysende foreningerne i Vejen kommune har indbudt til.

Et arrangement, som afvikles torsdag 2. november i Rødding Centret.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen IC - træning 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Aftenen byder på emner som:

1) Hvordan får foreningen styr på holdninger og værdier v. Tommy Vedstesen fra Vidar Ulkebøl Håndboldklub.
2) Det gode og effektive bestyrelsesmøde v. Morten Johannsen fra DBU.
3) Sådan får I flere med v. Casper Rasmussen, Vejen kommune.
4) Kend Jeres medlemmer: Fokus på livsfaserne v. Maj-Britt Schultz Kreipke fra DGI.

Kommune-Cafèen er også åben med et aktivt panel bestående af kommunens fritidskonsulenter, som står til rådighed med deres hjælp og inspiration.

- Målet med ForeningsInspiration 2023 er at komme i dialog med foreningerne og dermed lytte til dagligdagen og at give inspiration til nye tanker for en bestyrelse, lyder det i en pressemeddelelse.

- Hvis du som medlem af en bestyrelse eller udvalg synes, at din/jeres hverdag går fornuftigt, så kom og giv din viden videre til andre – måske er netop den viden med til at bringe andre i spil.

- Vi skal hele tiden være parate til omstilling og tilpasning i et moderne foreningsliv med vore mange tilbud til børn, unge og voksne, men hvor det at være en del af et fællesskab ikke er en nødvendighed for alle, siger formanden for folkeoplysningsudvalget, Jørn Holmgaard.

(Arkivfoto: migogvejen©)