Seniorfodbolden for mænd er igen i gang i Holsted og Andst, og holdene er i efteråret i samme pulje.
Med sejre i de første tre kampe i serie 5 kunne Holsted fB lørdag sikre sig oprykningen til serie 4. Der skulle blot et enkelt point til i opgøret på eget græs mod netop Andst UI.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det så heller ikke ud til at skulle blive et problem. Efter blot 32 minutter var Holsted fB i front med 3-0 på to mål på straffespark scoret af Benjamin Bøgen og derefter en scoring af Anton Schellerup.
Inden pausen fik Andst dog reduceret til 1-3 på kampens tredje straffespark.
Holsted fB skulle blot fortsætte den vej i de sidste 45 minutter, men sådan kom det ikke til at gå.
Efter 62 minutter blev det 2-3, og i det 74. og det 80. minut fik Andst to foræringer og bragte sig i front med 4-3, som også blev kampens resultat.
Holsted fB og Jels IF topper nu puljen med hver ni points, mens Andst UI blander sig med seks points på puljens tredjeplads lige under oprykningsstregen og Sdr. Hygum sidst uden point.
På lørdag mødes de to tophold, Holsted fB og Jels IF, og resultatet af det opgør kan øge spændingen i puljen, hvor to hold rykker op.
(Fotos: migogvejen©)