Følg migogvejen på Facebook  

Gymnastik, leg og fællesskab.

Det er nogle af nøgleordene for den gymnastikskole, DGI Sydvest afvikler i Rødding Centret ugens første tre dage, og målet ser ud til at være nået.

Da »migogvejen« lægger vejen forbi skolen, er der fuld gang i både gymnastik og leg, og meldingen fra instruktør Maria Sørensen er klar:

- Vi har fyldt op med 100 børn, og da børnene kom mandag morgen, var der mange, der kun kendte en enkelt af de andre deltagere, men det har virkelig ændret sig. Det går supergodt, og det er nogle trætte børn, der kommer hjem, noterer Maria Sørensen.

Nogle er mere modige end andre, men interessen for det store springtårn bygget af forskellige gymnastikting er stor. Nogle vælger dog alene at komme op på toppen, mens andre også tager det store spring ned i den bløde springgrav.

Gymnastikskolen er en tradition, og den er for både piger og drenge. Det er dog kun 17 af deltagerne, der er drenge.

De 100 børn i alderen 5-10 år kommer fra et stort område - bl.a. en fra England, der i denen uge bor hos bedsteforældrene, og skolen har fem instruktører og fem hjælpere foruden skolelederen.

Skolen byder ikke kun på gymnastik. Tirsdag var alle deltagere en tur i svømmehallen, og der har også været udendørs aktiviteter.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

 

gymskole 7gymskole 7gymskole 7gymskole 7gymskole 7gymskole 7