Området har fået en ny dansk mester i speedway.
Det er Emil Breum, der vandt U21 DM-finalen, der blev kørt på hans tidligere hjemmebane i Holsted, men det var efter hård fight i en tæt finale.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Fire kørere sluttede i top alle med 13 point. Ud over Emil Breum, der nu kører i Esbjerg, var det Grindsteds Esben Hjerrild, Slangerups William Drejer og Outrups Nicolai Heiselberg.
- Da alle fire kørere havde samme point til finaleheatet, skulle det hele afgøres over fire omgange, men finaleheatet blev lidt mere end fire omgange, da der måtte to omstarter til, førend der var fundet en ny dansk mester, skriver Holsted Tigers på sin hjemmeside.
- Først blev Nicolai Heiselberg udelukket for at forårsage et styrt. I den efterfølgende omstart blev William Drejer udelukket ligeledes for at forårsage et styrt.
- Dermed var det op til Emil Breum og Esben Hjerrild at fordele guld og sølv mellem sig - og her trak Breum altså det længste strå, lyder det videre.
Bedste kører fra Holsted Tigers blev Bastian Pedersen, der med 11 point blev nummer fem.
(Fotos: Leif Prüsse Lauridsen)