FODBOLD: Føvling/Stenderup UI er som det eneste af de tre lokale serie 2 hold kommet i gang med sæsonen.
Det skete på eget græs i hjemmekampen mod Bylderup/B, der rejste retur med de tre points efter en sejr på 2-1.
Gæsterne var foran 2-0, inden Søren Tækker Jensen fik reduceret for Føvling/S et kvarters tid før slutsignalet, men mere skete der ikke.
* * *
FODBOLD: Fire lokale hold er med i samme pulje i serie 4, og de to hold er kommet i gang med efterårssæsonen.
For begge skete det med nederlag.
Føvling/Stenderup UI fik en røvfuld på 0-5 i udekampen mod Jernved IF.
Brørup GF var med i en meget målrig kamp i Vorbasse, hvor hjemmeholdet vandt med knebne 5-4.
* * *
FODBOLD: Vejen SF har for alvor fået gang i U-19-årgangen.
- Vi har netop eftertilmeldt et U-19 hold, da vi har oplevet en vild tilgang, så vi nu runder de 30 spillere, siger en stolt træner, Jan Olesen, til migogvejen.
Med de mange spillere blev der taget kontakt til DBU Jylland.
- Vi har nu fået tilsagn om, vi er blevet et Liga 2 hold, da det var det, der kunne lade sig gøre med så kort varsel, fortæller Jan Olesen, der stadig gerne byder velkommen til nye spillere.
Med i truppen er også spillere, der kunne have spillet U-17.
(tryk på annoncen og se mere)