Følg migogvejen på Facebook  

Årets kongeetape ved cykelløbet PostNord Danmark Rundt vil sætte sit præg på trafikken på torsdag, når de 140 cykelryttere kommer rundt og oplever kommunen fra sadlerne.

De vil bl.a. passere tre af de fem brandstationer i kommunen, men brandfolkene skal nok være klar og komme ud, hvis der bliver brug for dem.

(læs videre under annoncen)

Kvickly - dagstilbud

(tryk på annoncen og se mere)

Stationen i Skodborg bliver endda passeret to gange, men også stationerne i Rødding og Brørup får lov at opleve cykelløbet fra første parket.

I Skodborg har de frivillige brandfolk besluttet at gøre dagen til en fest med SFO-børnene som æresgæster, men stationen er også åben for alle andre, der kunne have lyst til en tur i hoppeborg eller røgdykkerbane.

- Det er en oplagt chance for at lave reklame for vores brandstation. Selvfølgelig skal folk se vore fine biler, og selvfølgelig skal vi holde åbent hus, så folk i byen har et sted at mødes på dagen, siger stationsleder Peter Schmidt i en pressemeddelelse.

- Selvom der på dagen er afspærrede veje omkring brandstationerne, så går det ikke ud over beredskabet, hvis uheldet skulle være ude, fortæller beredskabsinspektør ved TrekantBrand, Arne Christensen:

- Brandfolkene har til hver en tid forkørselsret i forhold til rytterne. Når det er sagt, så vil vi så vidt muligt undgå at køre på ruten, hvis vi ved, at feltet er i nærheden – især mod deres kørselsretning. Skulle uheldet være ude i form af en hændelse på ruten, vil vi forsøge at holde det ene spor fri til cykelrytterne, siger Arne Christensen.

- Der vil på dagen være brandfolk klar til udrykning på stationerne, og kørende motorcykelbetjente vil være behjælpelige med at få både brandbiler og cykelryttere godt og sikkert frem, lyder det i pressemeddelelsen.

(Arkivfoto: migogvejen©)

Kongeetape

(Læs om PostNord Danmark Rundts tur her i området i dette e-blad)