For fjerde gang på stribe måtte Holsteds ligahold i speedway forlade banen som tabere.
Aftenens hjemmematch mod Esbjerg Vikings blev tabt med 39-45.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Unge Bastian Pedersen (billedet) viste sit talent og hentede 10 points i syv heat.
I modsætning til det står der nul point ud for topkører Nicki Pedersen.
- Nicki Pedersen blev skadet i aftenens første heat og måtte efterfølgende trække sig fra matchen, skriver Holsted Tigers på sin hjemmeside.
Han var ikke ene om at have en skidt aften:
- Rene Bach styrtede to gange og endte også med en skade, og faktum er, at det ikke har fungeret for holdet i de seneste matcher, og derfor kommer sommerferiepausen på et godt tidspunkt, lyder det videre.
Rasmus Jensen blev hjemmeholdets topscorer med 13 points. Der var 12 points fra Claus Vissing, mens Rene Bach står noteret med fire points.
Næste match er ude mod Region Varde 9. august.
(Arkivfoto: migogvejen©)