FODBOLD: Sdr. Hygum B er kommet et skridt nærmere oprykning til serie 3.
Det er sket efter et brag af en kamp i aften i Højer, hvor hjemmeholdet førte både 1-0, 2-1, 3-1 og 4-2, men facit blev en sejr til Sdr. Hygum efter forlænget spilletid.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Sdr. Hygum scorede fire gange på stribe og vendte et truende nederlag til en sejr 6-4.
De første to mål blev scoret i ordinær spilletid til 4-4, og i den forlængede spilletid scorede Sdr. Hygum de to afgørende mål i anden/fjerde halvleg.
Dermed er Sdr. Hygum B klar til at spille den afgørende kamp om oprykning, og her er modstanderen et af de hold i serie 3, der sluttede lige over nedrykningsstregen.
Det bliver Gredstedbro B, og kampen er foreløbig sat til banen ved Kongeåhallen i Gredstedbro lørdag eftermiddag, hvor vinderen rykker op og spiller i serie 3.