Tour de France vender tilbage til Danmark i en motionsudgave, efter Tour-arrangørernes motionscykelløb L’Etape by Tour de France nu bliver en del af DGI Hærvejsløbet.
Et løb, der i flere år har haft Vejen Idrætscenter som start eller forplejning.
Mange tager turen på 160 km fra Vejen til Viborg, men der er også nogle, der vælger ruten på 300 kilometer fra Flensborg til Viborg og forbi Vejen IC.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Tour de France-starten i Danmark i sommeren 2022 var en kæmpe succes. Og Tour de France er slet ikke færdige med Danmark, for nu får både danske og udenlandske motionister lov at lege Tour-ryttere for en dag på dansk jord og i Vejen Kommune.
Det hele løber af stablen på lørdag.
Danmarks største tilbagevendende cykelevent DGI Hærvejsløbet har indgået en treårig aftale med Vejen Kommune om at bringe Tour De France-stemningen til kommunen til glæde for såvel cykelmotionister i alle aldre, fans og foreningslivet.
Helt særligt for Vejen Kommune er det, at der vil være start/stop område ved Vejen Idrætscenter, hvor den ene af de i alt fem ruter i løbet sendes afsted.
Det bliver et kæmpe startområde for næsten 900 cyklister samt depot for den længste rute på 300 kilometer.
Her etableres en fanzone i ægte Tour De France-stemning, der skal være med til at give cyklisterne og tilskuerne en stor cykeloplevelse og folkefest.
Foruden startområdet ved Vejen Idrætscenter, så passerer løbet igennem bl.a. Stenderup, Askov, Københoved og Gesten i kommunen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Uden frivillige kræfter ingen Hærvejsløb L’Etape By Tour de France i Vejen Kommune. Det er helt afgørende med frivillige kræfter for gennemførelsen og oplevelsen af cykelløbet, hvor Vejen Cykel Motion bidrager med en stor arbejdsindsats for at sikre netop dette.
Vejen Cykel Motions tovholder på eventet, Thorkild Schmidt fortæller:
- Vi har i mange år med stor glæde hjulpet til ved Hærvejsløbet, og ser nu blot endnu mere frem til denne Tour de France-udgave. Løbet har en helt fantastisk stemning, som er super fedt at være en del af som de store cykelentusiaster, vi jo er.
Vejen Cykel Motions frivillige er blandt de i alt 750 frivillige fra 23 foreninger, der er med til at arrangere L’Etape Denmark by Tour de France.
Der går i alt mere end én million kroner fra løbet ud til foreningerne og de frivillige som tak for hjælpen.
Tilskuddet til Vejen Cykel Motion for deres bidrag har i alle årene været møntet på noget helt konkret, nemlig en fælles tur for alle deres medlemmer. Typisk en udenlandstur, hvor deres fælles interesse for cykling dyrkes og fællesskabet plejes.
Link: https://denmark.letapebytourdefrance.com/
(tryk på annoncen og se mere)
Fakta: DGI Hærvejsløbet
DGI Hærvejsløbet er Danmarks største tilbagevendende motionscykelløb. I 2022 deltog næsten 5000 cyklister på 11 forskellige ruter.
Løbet arrangeres af DGI i samarbejde med 22 lokale idrætsforeninger langs Hærvejen og mere end 700 frivillige. Hvert år kanaliseres omkring 1 mio. kroner af indtjeningen ud i det danske foreningsliv.
Det er både muligt at deltage på landevej, MTB og gravel, og landevejsruterne er nu omfattet af L’Etape-konceptet.
Alle ruter følger i store træk Hærvejen enten fra nord eller syd mod målbyen Viborg.
Hærvejen ligger på Jyllands højderyg og tjente i århundreder som en vigtig færdselsåre i Jylland. I dag er det en attraktiv rute for vandrere og cyklister gennem det bedste af den jyske natur.
Fakta: L’Etape by Tour de France
L’Etape by Tour de France er en international serie af motionscykelløb arrangeret af Tour de France-arrangørerne ASO. Konceptet er at give den almindelige motionist muligheden for at føle sig som Tour-rytter for en dag.
Med L’Etape Denmark by Tour de France findes der nu i alt 27 forskellige L’Etape by Tour de France-events i 22 forskellige lande.
Løbsserien har til formål at udbrede og styrke kendskabet til ASO og til Tour de France internationalt og bruge Tour-magien som katalysator til at få flere ud på cyklerne.
(Arkivfoto fra tidligere DGI-løb i Vejen: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)