Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Røddings serie 1 hold rykker ud med et nederlag.

Dagens hjemmekamp mod rækkens nummer to, Sønderborg Fremad, blev tabt med 1-2.

 

* * *

 

FODBOLD: Vejens fodboldspillere i serie 2 kan gå på sommerferie. Efter lørdagens uafgjorte resultat 2-2 i udekampen mod Midtals IF slutter Vejen som puljens nummer tre.

Da Haderslev fK tabte, ville Vejen faktisk være endt på andenpladsen med en sejr, der samtidig havde sikret holdet kvalifikationskampe om oprykning til serie 1.

Det lykkedes ikke, så dermed er det givet, at området i efteråret har tre hold i serie 2, Vejen SF, Rødding IF og Føvling/Stenderup UI, men det er langt fra sikkert, at de ender i samme pulje.

 

* * *

 

FODBOLD: Føvling/Stenderup UI sluttede forårssæsonen i serie 3 af med maner.

Hjemmekampen mod Gørding-Vejrup Fodbold blev vundet med 3-0, og dermed slutter Føvling/Stenderup på en suveræn førsteplads ni points foran Esbjerg fB.

Føvling-spillerne kan nu holde pause, inden det til efteråret gælder kampene i serie 2.

I forårets sidste kamp scorede Lasse Lundgård Jørgensen to gange og Rasmus Wagner Hansen et enkelt mål.

 

* * *

 

FODBOLD: Bækkes serie 4 hold sluttede foråret af med et nederlag på 1-3 og slutter sæsonen på tredjepladsen.

 

* * *

 

FODBOLD: I serie 4 sluttede Vejen af med uafgjort 2-2 i sæsonens sidste kamp.

Det skete i udekampen mod Bjert IF, hvor Vejen kort pausen blev reduceret til 10 spillere efter rødt kort til Mathias Lange.

Vejen slutter på puljens femteplads.