Følg migogvejen på Facebook  

Holsted Tigers var suveræne i aftenens ligamatch på eget grus.

Gæsterne fra Team Fjelsted fik ikke et ben til jorden, og Holsted vandt med suveræne 54-27.

 

(læs videre under annoncen)

MCSyd

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er sjældent i speedway, at det ene hold scorer dobbelt så mange point som modstanderne, men det var helt nøjagtigt resultatet i aften.

Holsted lagde sig i front allerede i heat 1, og derefter så holdet sig ikke tilbage - undervejs blev det til ikke mindre end fem gange 5-1 til Holsted Tigers, og kun en gang i matchen fik Team Fjelsted flere point end hjemmeholdet - det skete i heat fire, hvor Bastian Pedersen fra Holsted blev udelukket for at køre i snoren, og gæsterne vandt heatet 2-4.

Fem kørere scorede i aften mere end 10 points. De fire af dem var på Holsteds hold.

Nicki Pedersen toppede med 15 points foran Claus Vissing med 14, Rasmus Jensen med 13 og Rene Bach med 12 points - alle kørte seks heat.

Bastian Pedersen nåede ikke på pointtavlen.

I næste uge kommer Sønderjylland Elite Speedway på besøg i Holsted.

(Fotos: migogvejen©)

 

speedway 23 05

Holstedholdet ved præsentationen. Det er fra venstre Bastian Pedersen, Claus Vissing, Rene Bach, Nicki Pedersen og Rasmus Jensen.

 

speedway 23 07

1907 tilskuere lød aftenens besøg på.