FODBOLD: Røddings serie 1 hold smed i dag to vigtige points i kampen om at komme op på den rigtige side af nedrykningsstregen.
Det lykkedes ikke at holde føringen på 1-0, som Martin Hansen sikrede Røddingholdet inden pausen i udekampen mod Spangsbjerg IF.
Med det uafgjorte resultat rykkede Rødding IF op som næstsidst á points med Agerbæk/Starup IF, men der er tre points op til Skibet på den rigtige side af nedrykningsstregen.
De points skal derfor indhentes i sæsonens sidste fire kampe, hvis Rødding IF skal undgå nedrykning.
En af kampene er opgøret i netop Skibet, og ellers skal Rødding overraske i de andre tre kampe mod de tre øverst-placerede hold.
* * *
FODBOLD: Kolding B smed tre points i toppen af serie 2, og dermed kunne Vejen SF med en sejr i hjemmekampen mod bundholdet Løgum for alvor komme ind i oprykningskapløbet.
Sådan kom det imidlertid ikke til at gå.
0-1 står der på resultatlisten efter aftenens opgør, og dermed har Vejen ikke alene mistet points i topstriden, men ligger pludselig meget tæt på nedrykningsstregen.
De tre nederste hold i rækken er Sønderborg B, Aabenraa BK og Gråsten B, og det er netop de tre hold, Vejen skal møde i de næste tre runder, så Vejen kan selv afgøre sin skæbne og kan også stadig nå at komme tilbage i oprykningsspillet.
* * *
FODBOLD: Brørups serie 4 hold tabte dagens udekamp mod Kolding B (2) med 3-2, og dermed smed Brørup-holdet vigtige points i kampen om andenplads, der giver kvalifikationskampe om oprykning.
Den plads sidder netop Kolding-holdet nu på og har et forspring på tre points til Brørup.
* * *
FODBOLD: Bække er stadig med i kampen om andenpladsen i serie 4, men holdet smed i dag to vigtige points.
Det lykkedes kun at få uafgjort 2-2 i udekampen mod det absolutte bundhold, Vorbasse B.
(tryk på annoncen og se mere)